This will be available in english next week.
semester projekt 2007/2008
Opponentseminar og helhedsvurdering
Projektet bliver evalueret i form af et opponentseminar, tirsdag d.22 januar.
Gruppernes vejleder vil være tilstede under opponentseminaret.
Evalueringen falder i fire dele:
1. Projektgruppen præsenterer projektet (omkring 15 minutter)
2. Opponentgruppen evaluerer projektet (omkring 15 minutter)
3. Observantgruppen kommenterer (omkring 5 minutter)
4. Vejlederne kommenterer på oplæg og evaluering (omkring 10 minutter)
Projektgruppen og opponentgruppen skal forberede oplæggene inden for den givne tidsramme. Alle gruppemedlemmer skal tage del i præsentationen og evalueringen. Husk at kunne præsentere, diskutere og reflektere konstruktivt over jeres projekter er vigtigt i lærings såvel som professionelle miljøer.
Præsentationen
Når I præsenterer jeres projekt skal I fokusere på konceptet og prototypen samt vægte de emner I gerne vil diskutere under evalueringen. I kan bruge analyserne og konklusionerne fra rapporten til at se jeres projekt i et bredere perspektiv eller I kan vælge at give en mere detaljeret analyse af specifikke dele af konceptet eller prototypen. Præsentationen skal ikke være en gengivelse af rapporten (den har vi læst), men nærmere en refleksion over projektet som helhed.
Opponeringen
Efter at have læst rapporten og set prototypen skal opponentgruppen formulere en række spørgsmål til projektgruppen. Spørgsmålene kan have en opklarende natur eller de kan have til formål at få projektgruppen til at reflektere over argumentationen bag valg foretaget i forbindelse med projektet. Spørgsmålene skal gives til projektgruppen og observantgruppen ved begyndelsen af evalueringen.
Spørgsmålene skal desuden sendes til vejlederne dagen før evalueringen. Jeres rolle som opponentgruppe er ikke at vurdere projektgruppen, men gennem jeres spørgsmål at hjælpe med at skabe en konstruktiv dialog om hvad der er godt, hvorfor det er godt og hvordan en anden tilgang en den valgte måske kunne have ændret eller gjort dele af projektet bedre. En god måde at finde spørgsmål er at undre sig over de argumentationer, valg og konklusioner den præsenterende gruppe er fremkommet med.
Observationen
Observantgruppen skal observere processen. Hvordan præsenterer projektgruppen deres projekt? Hvordan svarer de på kritikken? Hvordan er opponentgruppens spørgsmål formuleret? Hvordan er dialogen mellem de to grupper?
Vejledernes kommentarer
Vejlederne vil evaluere præsentationen og opponentgruppen.
Evalueringen af rapport og produkt
Efterfølgende, efter opponentseminaret, evalueres den enkelte gruppes rapport og produkt, sammen med vejlederen, tidspunkt aftales med den pågældende vejleder.
Bedømmelse
Projektet vil blive bedømt bestået/ikke bestået for alle fire fag. Er kravene ikke opfyldt i et eller flere af fagene laves den ikke beståede del om. Første semester projektet skal bestås for at kunne melde sig til 1. årsprøven i juni 2008 .
we are waiting…………..
By: Jonny on January 15, 2008
at 2:41 pm
Next week is now!
By: Klaus Grundahl on January 16, 2008
at 11:35 am